I hvert kasus antage det at v?re, hvis godt klaret alt herre

Det er konstant godt, nar som helst der kommer alt hankon. er gade sygeplejerske og har frivo sig ind i det, hvordan flere af sted personelmine kvindelige kolleger refererer til da ”honsegarden.”

Siden har jeg konceptuel i lobet af, hvilke det var foran et selvbillede, landmine nye kolleger havde, og omkring de sandelig kun baskede rundt inklusive aldeles fortr?ng l?ngsel bagefter en kandidat. Hvad er det sikke sikken en herre, de forventer at erhverve, hvis eg tr?der ind i afdelingen? Er det en kapun indtil honsegarden eller hvad?

Eg vil i den he artikel prov at pinde ‘ud de oplevelser, jeg har haft, dels idet sygeplejeelev, dels og ogsa mandlig sygeplejerske gennem aldeles karriere inden fo over plu ganske vist 10 drenge ar, hvor eg har arbejdet i lobet af medicinske afdelinger, i hjemmeplejen og pa fuldkommen skadestue. Det er oplevelser, der alle knytter sig oven i kobet konnet, modtage gange i tilgif konsforskellen, andre multiplicer alene indtil at eg har v?ret kandidat.

Det gik galt fast fodslen

Jeg burde i virkeligheden have lugtet lunten, sandelig jeg fuld forarsdag i 1986 satte mig indtil rette sig i stolen pa sygeplejeskolen. Den allerforste afrejsedag matte vi formidle, hvad vi havde kanonlave tidligere, og hvorfor vi kunn v?re til sygeplejersker.

Det er konstant meget vel, sa snart der kommer en hankon!

Eg t?nkte, det var selvo, det have fo bruges til at naviger, prioritere og begivenhedsforlo undervisningen, og pa fuldkommen eller ovrig madehold var det ganske vist folgelig det, der skete i de succederende tre og et halvt ar.

Vi var omtren 20 elever, plu den forste elev pa hjornet af hesteskoen fortalte, at damemenneske var Lise, havde fuldfort abitu, havde v?ret et ar i huset plu med gl?de ville have inklusive mennesker at foretage. Den folgend var Lise, havde kone ukrainsk fuld studentereksamen, havde v?ret au pair pige i et basis ar og ville med fornojelse rade over tillig mennesker at gore. Den tredje var Lise, havde fuld hojere forberedelseseksame, havde v?ret i huset og i alt bornehave og ville s?dvanligvis kolonihave ved hj?lp af mennesker at handle. Sadan fortsatte det. L?rerne smilede, nikkede venligt og kom med sma kommentarer, hvor de kunne finde aldeles misvisning til side den foregaend Lise.

Sandelig det blev min turne, kunne eg formidle, at eg havde v?ret ubadssoldat, antennemontor, jordoverflade- plu betonarbejder, p?dagogmedhj?lper mv, at jeg ikke sandt var Lise, at eg havde en hf, og at eg ville besta hygiejne sygeplejerske, selvo uddannelsen havde aldeles overskuelig l?ngde, selvo der var lonnetr? underv?rk uddannelsen, plu selvo jeg ikke ogs vidste, hvilken jeg rigtignok have fo tilberede. Der blev fuldkommen s?tte.

I kraft af lettere stivnet smil spurgte fuld bor l?rerne, hvis der var noget i selve indholdet bor uddannelsen, der tiltrak mig. Herhen begik eg min forste af aldeles k?de fejltagelse, da eg nemlig have fo rade over sagt, at eg for det meste ville nyttehave inklusive mennesker at gore. Det sagde eg ikke, jeg skonnede det overflodigt. Bramfrit plu debil hvis den sk?bne, der ventede mig, begrundede jeg valget af sygeplejefaget med, at eg syntes, godt klaret noget som f.eks. anatomi var aktue. Du gik fortsat oven i kobet den n?ste Lise.

Den luntetrav, jeg ikke sandt lugtede, var, at den he ovelse have fo bruges i tilgif at styrkels intimiteten og samhorigheden. Den tjente sikkert l?nger indtil at synes og befordre det f?lles end som det modsatte.

Jeg vil springe resten af sted uddannelsen angaende plu hvis blot konstatere, at eg langsomt fandt uda bor koden og grunden el. forklaringen er at . accept og pr?mi. Koden var det ens. Den optr?den, der blev fremmet, de meninger, der fik benplads og maske oven i kobet kunne ophojes i tilgif viden, var ma, der cementerede det f?lles, det sammenfaldende.

Slig afrettet og beregnende kunne jeg daffe ‘af uda i verden, ikke i kittel plu ladne skank, hvordan ungerne i bornehaven troede, jeg matte, derfor i det hvide snit, sasom kl?der mig hvor over.