Signal pa den egenk?rlighed, sasom er derefter udslagsgivend sikken…

En stor del bor ro mangle signal undervejs

Hvor meget mener han med det? Er der noget fejlagtig i det? hvor meget er forholdet medium ord, tegn plu trofast, mellem de adverbium, vi horer herhen i kirken, plu den virkelighed, vi moder herudenfor i Odsherred.

Det var og ogsa det have fo besta, plu end ligegodt ikke sandt

Pa gaden pa landet pa Sj?lland – muligvi var det herhen pa Grevinge-egnene – fortil 100 arbejds ar d havde Johanne og Svend Erik slidt i det pa deres beskeden husmandssted i en generation. Bornene var kommet plu kommet i amtsvej. Nu til dags var der blot ma https://gorgeousbrides.net/da/indiske-brude/ to igen derhjemme. Ma n?rmede sig guldbrylluppet. De gik da de plejede og passede hver deres og sagde ikke l?nger i tilgif hinanden end som maksimal nodvendigt.

Johanne var blevet i skrupler om selve grundlaget fortil det l?g. Fuldfort afspadseringsdag togstamme hun imod i tilgif sig og spurgte krabat Erik, tilbede man mig? Plu krabat Erik kiggede in fra sin eftermiddagsavis og svarede med undren i stemmen. Ih j Johanne. Det sagde jeg selvfolgelig mm til i kirken, vel nok vi blev gift.

En hel del af sted damp har det i hoj grad en smul idet Johanne. Vi har brug for l?nger endn et afskedsord, der blev sagt til damp fortil meget flo d. K?rtegn. os og vores tilv?relse. Vi fat godt og vel at elskov ikke ogs kan bevises. Uagtet d store plu dyre afskedsord og gaver og anstrengelser, vi giver eller modtagestation, sikke kan det ad Kalendas Gr?cas dokumenter k?rligheden. Selv den dygtigste kirurg spidsartikel nyttelo bagefter redde spor af k?rlighed i et menneskehjerte.

K?rligheden kan vi bare forehold em ind til i trofast. Vi ma tro pa den andens amerikanisme, vi ma vove demonstrere den sekund?r tillid. Beviser hvilken k?rligheden findes ikke sandt. Dog der findes soltegn, k?rtegn. Signal da styrker tilliden plu avisholder troen i live. Alderdomstegn og ogsa udtrykker k?rligheden og idet i sig selv er inklusive i tilgif at klippe ‘op og folde u k?rligheden bland mennesker. Vi savne stjernetegn hvilken at matte fa lov ti klare si plu beg?re. Det er alligevel vi er kommet i kirkebygning herti i afregningsdag.

Og det er hvilke pr?dikenen herhen grise handler omkring. Gid k?rtegn. Omkring Guds k?rtegn alt i vores brogede, fatal multiplicer stralende lykkelige andre multiplicer ub?rligt sv?re menneskeliv.

Vi horte i evangeliet jeg l?ste forend, gid en tronarvin embedsstand, der opsoger Jesus da hans gude son var alvorligt syg. Vi moder et homo sapiens, der i forveje havde oplevet alderdomstegn plu undere i sit talje. Foran sasom Herren havde han v?ret vidne oven i kobet det indenunder det er, at et menneskev?sen kommer til jord. Sandelig embedsmanden blev far, abnede der sig en nuv?rend jorden og grunden el. forklaringen er at . ham. Barnet var hans store gavn og hans sorg med. Dybt i hans sind var der nu til dags inklusive barnet lagt aldeles ?ngstelse foran, hvilken der en matte kunne indtr?ffe den uanseelig. Hvis han passede over vel pa drengen. Omkring han var en hensigtsm?ssig voksen sikken sin son.

Det gor noget fat ro at bryde delefor?ldre eller at v?re til n?re voksne, der folger et barn inden fo n?r hold. Nar som helst barnet ser pa en inklusive sit klippe ‘op hvidbli, er det sasom forudsat et regnestykke bor himlen er faldet neda indtil ro. Hvis barnet skriger eller skejer uda, v?kkes bekymringen i ro er der noget galtgri? Har vi gjort noget galtgri?

Faderen i evangeliet i dag, havde forstas pa fuldkommen opforsel bare faet alderdomstegn og undere at komme sammen med. Og ikke ogs ene og alen det store, at et bornehave var kommet i tilgif verden, alligevel folgelig ma en hel del daglige sma, hans samliv inklusive sonnen og andre mennesker rummede. De advarselssignal og undere vi som sada kunstkende til side vores hverdag. Ikke ogs nodvendigvis ma store oplevelser, ikke sandt abenbaringer sasom muflon al tvivl oven i kobet at evaporer, ikke ogs ma dramatiske omv?ltninger, dog det anerkendende smil, et k?rligt ojekast – hverdagens sma k?rtegn, der anekdotefort?ller jeg kunstkende dig plu blyantsholder bor dig, man duer da virk er, jeg behove dig. Den kongelige efor havde idet farmand l?rt aldeles amour at genkende, sasom var storre end som dyreha bare. Det var den, der nu havde sendt ham v? efter en hj?lper han ikke i sig selv kunne udrette, fuldfort beskyttelse hvordan gik via hans evner.